Nyt

Følg med i hvad der sker omkring datavisualisering

Tour de Data

24th juli 2015 / 12:50 PM

Tour de France er ikke bare en af årets største sportslige begivenheder, det er også et arrangement, der involverer et stort teknisk setup i forhold til bla. registrering, behandling og præsentation af en stor mængde data.

Der registreres til stadighed flere og flere data i TdF, f.eks. er alle cykler i år udstyret med GPS-enheder, der muliggør realtids-tracking af samtlige rytteres position. Sådanne nye data burde naturligvis anvendes til formidling af interessante insights og både disse og de grundlæggende data vedr. tidsforskelle, resultater og stillinger burde være genstand for udvikling mht. måden at præsentere dem på.

Hverken den franske Tv-produktion, vi i DK kan følge på Tv2, eller det officielle Tour de France-website synes dog at se disse muligheder, men giver os i stedet ned i detaljen samme datapræsentation, som vi har set i adskillige år.

Men hvor hverken ASO eller fransk tv udnytter potentialet, er der heldigvis andre, der gør det, ikke mindst TdF’s officielle teknologi-partner Dimension Data, som på sin egen hjemmeside viser, hvordan det kan gøres. Sitet rummer adskillige spændende og fine eksempler på datavisualisering: Besøg Dimension Datas Tour de France-side  eller gå direkte til disse eksempler:

Følg alle rytteres placering på ruten i realtid (Skal naturligvis ses imens etaperne er i gang)

Video-baseret datavisualisering af dagens etape

Opsamling af løbets første 11 etaper

 

Kontakt os

og lad os hjælpe dig til et bedre overblik