Mannaz KPI og drill down dashboard

Mannaz er en af Danmarks højest respekterede kursusvirksomheder med uddannelser i projektledelse, ledelse generelt og personlig udvikling. Mannaz har mere end 10.000 deltagere hvert år på 700 forskellige kurser og er repræsenteret globalt  med kontorer i København, London, Hong Kong og Malmø.

I de senere år har Mannaz haft forøget fokus på egne resultater i salg og marketing, og alle marketingkanaler er kommet under lup for at forstå, hvordan de bidrager til firmaets totale salg. Alle kunders og potentielle kunders data opsamles af Google Analytics samt et internt database system. På den måde er der data til rådighed for alle marketing-kanaler såsom emails, Adwords, Facebook, LinkedIn og Twitter.

Denne kritiske og fornuftige tilgang til investeringsresultatet er dog ikke nem at udføre i praksis, da der er mange faktorer, der har indflydelse på om en marketingkanal bidrager godt eller dårligt til helheden. Derfor benytter Mannaz en yderst kompleks attribueringsmodel, udviklet af det digitale marketingbureau Lifted. Modellen giver Mannaz et sofistikeret helhedsbillede af bidraget fra hver marketingkanal både med hensyn til direkte salg (last click) og assisterede salg (berøringspunkter).

Google Analytics giver hverken et fuldt billede af alle de data der udgør marketing og salg eller nogen nem måde at identificere trends, som kalder på yderligere undersøgelse og måske handling af den ene eller anden art. Mannaz marketingafdeling valgte derfor et Klipfolio dashboard, der giver mulighed for både at indsamle data fra nærmest uendeligt mange kilder og samtidig vise data på en yderst handlingsorienteret måde.

Formålet med det nye værktøj var fra starten defineret, som mulighed for at marketing ansatte hurtigt kan forstå hvilke marketingkanaler, der bidrager godt eller dårligt til salgsprocessen og derfra at handle hurtigt og resolut.

Derfor skabte Blue Visual et dashboard, der indeholder alle forretningens overordnede tal og andre KPI´er. Dashboard nummer to indeholder data der kan sammenlignes på kanalniveau med detaljerede informationer om salgsmål og engagement set både som hårde mål i form af direkte salg (last click) og bløde mål i form af berøringspunkter (touch points). Yderligere tre dashboards viser endnu flere detaljer omkring email marketing resultaterne (helt ned på nyhedsbrevsversion-niveau), social media marketing (helt ned på post niveau) samt Adwords (helt ned på søgeordsniveau).

Alle dashboards er forsynet med en generel sektion i toppen, hvor der vises hvilke kanaler eller målsætninger der klarer sig bedst og dårligt (Top 5/Bund 5), så det er let at identificere de vigtigste trends. Ydermere er alle dashboards udstyret med tidsfiltrer, der gør det let at sammenligne resultater for forskellige perioder.

Hvilke handlinger, der er de rigtige for hver marketingkanal, kan dog ikke kun basere sig på overordnede tal alene. Derfor er der blevet tilføjet et drill down dashboard, der muliggør dybere analyse og dermed mere detaljeret forståelse for resultaterne. Drill down værktøjet giver Mannaz´ ansatte mulighed for at studere hver målsætning og marketingkanal i dybden og dermed øger det chancerne for at der træffes bedre beslutninger.

“ Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. In vestibulum pharetra tellus vel scelerisque. Proin a pretium sem. In volutpat nisi dignissim nibh elementum interdum ut quis orci. Aliquam sagittis eget augue et hendrerit. ”


Name with Position

Kontakt os

og lad os hjælpe dig til et bedre overblik