Om os

Fra støvede Excel-ark og snørklede systemer til indbydende og let tilgængelige dashboards og rapporter. Fra komplekse forklaringer til visuelt overblik. I Blue Visuals hjælper vi vores kunder med at gøre datavisualisering til praktiske løsninger, der skaber indsigt, overblik og bedre beslutninger.

Blue Visuals blev etableret i 2015 af det danske onlinebureau og softwareudviklingshus RadarSofthouse med det formål at sikre øget og selvstændigt fokus på vores aktiviteter indenfor datavisualisering. Blue Visuals er sat i verden med den klare vision at skabe innovative, højkvalitetsløsninger indenfor datavisualisering samt at bistå virksomheder med relaterede konsulentservices.

I Blue Visuals anser vi tekniske, kreative og analytiske kompetencer i samspil med god forretningsforståelse som nødvendige elementer i udviklingen af velfungerende datavisualiseringsløsninger. Typisk vil svagheder på bare ét af disse områder kompromittere resultatet og i sidste ende forretningsværdien af løsningen. Derfor tilbyder vi vores kunder services, der spænder fra integrationer til stort set enhver datakilde og beregningslag til konsulentservices indenfor performance-måling og opsætning af KPI’er. Blandt de services vi tilbyder er:

  • Responsive dashboards til desktop-computere, tablets, smart-phones og storskærme
  • Integrationer til datakilder og beregningslag
  • Rapporteringsværktøjer som kombinerer automatisering og indbydende design
  • Infografikker og visualiseringer af ”big data”, processer og produktkonfigurationer etc.
  • Konsulentservices indenfor performance-måling og KPI-opsætning

Vi samarbejder med fornøjelse med såvel slutkunder som bureaupartnere. Vores målsætning er at være en attraktiv samarbejdspartner, der tilbyder kvalitetsløsninger og -services på et absolut konkurrencedygtigt prisniveau overfor begge grupper. Vi er altid på udkig efter interessante samarbejdskonstellationer, hvor vi kan bidrage til spændende løsninger – både mht. til konkrete projekter og i forhold til strategiske samarbejder.

Vi har til huse på Landemærket i hjertet af København og i Chiang Mai, Thailand, hvorfra vores tekniske udvikling under dansk ledelse varetages af vores team af dygtige programmører og designere.

Blue Visuals ledes af partnerne Jesper Brøndum Pedersen, Kåre M. Rasmussen og Michael Skaanning, som alle har en lang baggrund indenfor bl.a. salg- og marketingledelse, produktudvikling og projektledelse i tele- og finanssektoren.

Kontakt os

og lad os hjælpe dig til et bedre overblik